Forside Nyheder › Arkiv › 2006

DANA går til øret

De selvstændige har for travlt til at sætte sig ind i kedeligt skriftligt materiale. Det tager DANA nu konsekvensen af og udgiver en lydbrochure, som iværk-sættere kan lytte til, medens de er på farten.

DANA – de selvstændiges a-kasse har et problem: Mange iværksættere er slet ikke klar over, at de har det samme sikker-hedsnet som lønmodtagere, og derfor undlader de at melde sig ind i en a-kasse.

De er samtidig en gruppe, som er svære at nå ad de traditionelle informations-kanaler, fordi de har så forrygende travlt med deres virksomhed, specielt i opstartsfasen.

DANAs analyser viser, at selvstændige næsten er immune overfor kommunikation, også selv om den er til deres eget bedste. Kedsommelige budskaber kommunikeret på en traditionel måde keder dem og bliver hverken set eller læst. Af alle potentielt kedelige temaer er a-kasse måske det mest kedelige, der eksisterer.

DANA prøver derfor en innovativ metode til at nå iværksætterne. En lydbrochure på cd. Baggrunden er, at de selvstændige kører meget i bil, men føler ofte, at de spilder tiden på farten. Nu kan de lytte til cd’en i deres bil og på denne måde få den nødvendige information.

Cd’en har sin egen unikke lyd og er på en gang både underholdende og informationsmættet. Når iværksætterne har lyttet færdig, kan de ringe døgnet rundt til DANA og få mere at vide.

Eksperter forventer, at lydmarkedsføring vil vokse eksplosivt i de kommende år. I USA er man langt fremme med lydmarkedsføring og med udviklingen af podcasting vil det give uudtømmelige muligheder for at nå forbrugerne.

DANAs direktør Keith Fobian siger om lydbrochuren:

”Jeg taler dagligt med selvstændige, som slet ikke er klar over, hvilke fordele de har ved at være i en a-kasse. Det er frustrerende, når DANA nu bruger så mange ressourcer på at forbedre de selvstændiges vilkår”

Dana net