Forside Ydelser › Efterløn › Efterlønsbevis

Efterlønsbevis

Om efterlønsbeviset

Hvis du ikke skal på efterløn, lige når du fylder 60 år, skal du have et efterlønsbevis.

Bevisets betydning:

  • Du sikrer dig mod at miste retten til efterløn pga. sygdom
  • Fra du får beviset, skal du ikke længere betale efterlønsbidrag
  • Hvis du arbejder videre på fuld tid i mindst 2 år, efter du har fået beviset, får du:
        • en mulighed for at opnå en højere efterlønssats
        • pensioner modregnes ikke i efterlønnen. Dog bortset fra arbejdsgiverbetalte pensioner fra lønansættelse, der bliver udbetalt løbende i efterlønsperioden
        • mulighed for at optjene den skattefri præmie.

        Du har også mulighed for at få fastlagt en sats, der ligger fast, selvom du måske går ned i indkomst. Stiger din indkomst, beregner vi en højere sats.

        Lige inden du fylder 60 år, sender vi dig et brev om efterlønsbeviset. For at få efterlønsbeviset skal du i de fleste tilfælde sende os nogle oplysninger.

        Du skal opfylde betingelserne for ret til efterløn.

        I DANA mener vi at det er vores opgave, at medvirke til at alle, der har ret til efterløn får beviset, når de fylder 60 år. Det er et servicemål, vi vil følge op på for hvert enkelt medlem.

        Når du senere går på efterløn

        • skal du have haft 52 ugers fuldtidsarbejde inden for de seneste 3 år
        • skal du ophøre med eller neddrosle dit arbejde i virksomheden
        • må du ikke få udbetalt social pension.


        Dana net