Forside Ydelser › Isvinter

Isvinter - midlertidige dagpenge

Lovgivningen giver en selvstændig erhvervsdrivende mulighed for at få udbetalt dagpenge, hvis pågældende midlertidigt er afskåret fra at drive sin virksomhed.

Det er dog et krav, at driftstoppet skyldes en ekstraordinær begivenhed. Begivenheden skal ligge uden for den almindelig erhvervsrisiko indenfor faget.


Kan jeg som fisker så få økonomisk hjælp, når jeg er afskåret fra at komme på havet på grund af tilfrysning af havnen?

Vi kan ikke generelt sige, at alle fiskere der er berørt af den nuværende is-situation kan få udbetalt midlertidige dagpenge. Vi skal i hvert tilfælde foretage en konkret vurdering af i hvilket omfang du er afskåret fra at udøve dit erhverv.


Der skal som nævnt være tale om en ekstraordinær begivenhed. Hvis din hjemhavn ofte fryser til i vintrene, er der ikke nødvendigvis tale om en ekstraordinær begivenhed. Det samme gør sig gældende, hvis du ikke kan fiske på grund af opbrugte kvoter eller hvis du på grund af sæson normalt ikke fisker på denne tid af året.


Udbetaling af dagpenge kan kun ske, hvis du er tilmeldt Jobcentret under driftstoppet.


Ved udbetaling af midlertidige dagpenge får du som udgangspunkt udbetalt 3.008 kr. pr. uge før skat. Hvis du har fået udbetalt dagpenge indenfor de seneste 2 år, udbetales dagpengene med denne sats i stedet.


Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte en af vores
a-kassekonsulenter telefon 70 21 75 75