Forside Nyheder › Arkiv › 2009

16 Sep. 2009

Mange spænder ben for sig selv på nettet

"Der findes mange hjemmesider, som er så dårlige, at de svækker virksomheden i stedet for at styrke den"

Af Jens Holdgaard, journalist

Det er ren rutine at tjekke hinandens hjemmesider, når
virksomheder handler med hinanden, og en stor del af privates
køb sker også efter et besøg på sælgerens hjemmeside.
Alligevel findes der mange virksomheder, som har så dårlige
hjemmesider, at det svækker forretningen frem for at
styrke den.

Det konstaterer direktør Per Søgaard fra webbureauet
Søgaard & Co i Århus, der foruden at levere hjemmesider
også rådgiver om webstrategi og underviser i optimal brug af
internettet. Samtidig oplever han gang på gang, at de nødvendige
budgetter rent faktisk findes, men ikke bruges, hvor
de gør mest nytte.

”Mange bruger pengene forkert. Fx på fagbogen, vejvisere
og andre forældede annoncemedier. Hvorefter de overlader
virksomhedens vigtigste ansigt mod omverdenen, hjemmesiden,
til naboens søn eller et bureau uden den nødvendige
erfaring,” siger han.

Resultatet er, at kompetente virksomheder kommer til at
fremstå som uprofessionelle på internettet og falder igennem
i en sammenligning med konkurrenterne.

”Det er en katastrofe, for kunderne bruger internettet til en
form for prækvalifikation og vælger fra med hård hånd.
Hjemmesiden giver det afgørende første indtryk, og er man
først sorteret fra, er det næsten umuligt at komme på banen
igen,” siger Per Søgaard. 

 

Flere gode råd:

Dana net