Opholdskrav

Fra 1. januar 2019 er det indført en bestemmelse om, at du skal opfylde et særligt opholdskrav for at få dagpenge.

Selv om loven først gælder fra 1. januar 2019 tæller ophold i udlandet, der ligger forud for denne dato med, når vi skal opgøre, om du opfylder opholdskravet.

Der står i loven, at 'du skal have haft lovligt ophold her i riget eller i et andet EU/EØS-land'.

'Lovligt ophold' betyder, at du har haft en dansk folkeregister-adresse.

Riget består af Danmark, Færøerne og Grønland. Dertil kommer så alle EU-landene - og EØS-landene, som er Norge, Island, Liechtenstein, og Schweiz som har en associeret aftale.

Du kan sidestille dit ophold i udlandet med ophold i Danmark, hvis du har haft fælles bopæl med en person, der er omfattet af undtagelsesbestemmelserne og opfylder disse to betingelser:

  1. I har været samlevende, indgået ægteskab eller registreret partnerskab med hinanden og i øvrigt opfylder betingelserne for at indgå ægteskab med hinanden (hvilket betyder, at I ikke må være nært beslægtede).
  2. I har haft fælles bopæl inden udrejsen.

Har du opholdt dig i udlandet sammen med dine forældre i perioder, inden du fyldte 18 år, kan perioderne sidestilles med ophold i Danmark, hvis en af dine forældre opfylder en af undtagelsesbestemmelserne.

Selvom forældrene ikke opfylder betingelserne, kan du sidestille dit ophold i udlandet, inden du fyldte 18 år med ophold i Danmark, hvis du har haft perioder med bopæl her i riget/EØS/Schweiz i sammenlagt mindst 7 år inden det fyldte 18 år (Både ophold før og efter udlandsopholdet kan medregnes).

Samtykke

Vi skal have din tilladelse til at indhente oplysninger 12 år tilbage i folkeregistret.

Hvis du ikke ønsker at give os tilladelse til dette opslag i registret, må vi bede dig komme med oplysningerne til os. Du kan få en bopælsattest hos borger.dk. Den koster dog omkring kr. 75, som du selv skal betale.

Hvornår kommer opholdskravet til at virke fra?

De nye regler gælder fra den 1. januar 2019. Opholdskravet indfases dog gradvist frem til 2021, så hvis du bliver ledig i

  • 2019, skal du have opholdt dig her i riget eller EU/EØS/Schweiz i mindst 5 ud af 12 år.
  • 2020, skal du have opholdt dig her i riget eller EU/EØS/Schweiz i mindst 6 ud af 12 år.
  • 2021 eller senere, skal du have opholdt dig her i riget eller EU/EØS/Schweiz i mindst 7 ud af 12 år.

Det betyder således, at hvis du bliver ledig og får dagpenge før den 1. januar 2019 gælder der ikke et opholdskrav for dig.

Bliver du ledig efter den 1. januar 2019, gælder der et opholdskrav for dig. 

Er du ledig i 2018 og er du fortsat ledig i 2019, gælder der ikke et opholdskrav for dig, men kommer du senere og bliver genindplaceret i dagpengesystemet – hvilket kræver mindst 1 års arbejde – gælder der et opholdskrav for dig der.

Hvilke perioder indgår i opgørelsen?

Det er kun de perioder i udlandet, hvor du har været afmeldt folkeregistret i Danmark, som indgår i vores vurdering.

Det betyder, at ferieophold og længere rejser i udlandet ikke tæller med, hvis du har bevaret din folkeregisteradresse i Danmark.

Ophold i andre lande, der sidestilles med ophold i Danmark

Ophold i andre EØS-lande, samt Grønland, Færøerne og Schweiz sidestilles med ophold i Danmark.

Derudover er der en række undtagelser fra opholdskravet, hvor ophold udenfor Danmark og EØS-landende, Grønland, Færøerne og Schweiz kan sidestilles med bopæl i Danmark.

Disse undtagelser er:

Gennemført en integrationsuddannelse – IGU

Har du gennemført en integrationsuddannelse – IGU – kan du opnå ret til dagpenge, uanset om du opfylder et opholdskrav.

Hyre på et dansk skib eller flydende boreplatform

Danske skibe, der er registreret i det internationale skibsregister (DIS), det almindelige skibsregister (DAS) eller fartøjsfortegnelsen (FTJ) samt skibe, der ikke er registreringspligtige, men anses for danske efter søloven, er omfattet af begrebet dansk skib.

Skibsansatte kan alene medregne den faktiske ansættelsestid, som fremgår af søfartsbøgerne.

Rederiansatte, styrmænd, kaptajner og lignende, der har funktionærlignende ansættelse, kan medregne hele ansættelsesforholdet. Flydende boreplatforme betragtes som skibe. Dokumentation for hyre på et dansk skib kan f.eks. være søfartsbøger, hyrekontrakter og lønsedler.

Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en dansk offentlig myndighed

Der vil som regel være tale om personer, som er udsendt af Udenrigsministeriet eller dets institutioner.

Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse

Det kan eksempelvis være:

  • Ophold i udlandet på militær mission for den danske stat under instruktion af forsvaret.
  • Ophold i udlandet, hvor personen af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.
  • Ophold i udlandet som lokalt ansat på en dansk repræsentation, herunder Danmarks ambassader, generalkonsulater, handelskontorer, innovationskontorer og repræsentationskontorer.
  • Arbejde for en international organisation, som den danske stat er medlem af, f.eks. FN, NATO, EU, OSCE, OECD, Verdensbanken, Rumfartsagenturer.
  • Ophold i udlandet som sekunderet (udlånt) til internationale organisationer, herunder ophold som sekunderet national ekspert, til EU’s institutioner, udenrigstjeneste, agenturer og missioner, hvor vedkommende arbejder.
  • Arbejde som bilateral rådgiver (DANIDA-rådgiver), der som led i udviklingsbistanden er udsendt af Danmark og arbejder på programmer, projekter m.v.
  • Lønnet eller ulønnet arbejde for en humanitær hjælpeorganisation. Arbejde skal være i dansk interesse. Er der tale om en dansk humanitær hjælpeorganisation, så skal den danske stat støtte denne organisation økonomisk, for at der kan være tale om beskæftiget i offentlig dansk interesse. Det medregnes altså ikke, hvis du arbejder for en udenlandsk humanitær hjælpeorganisation.
  • Lønnet eller ulønnet arbejde for et af Kirkeministeriet dansk anerkendt missionsselskab, f.eks. Bibelselskabet, Indre mission, Danmission og Frelsens Hær.

 

Ophold i udlandet som ansat i et dansk firma eller firmaets filial eller datterselskab

Ved 'dansk virksomhed' forstås en virksomhed i Danmark. Det betyder, at virksomheden skal være registreret i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) og udøve aktiviteter i Danmark.

Udenlandske virksomheders filialer i Danmark betragtes også som omfattet af begrebet 'dansk virksomhed'.

Ansat i udlandet som udsendt af en dansk virksomhed
For at blive betragtet som 'udsendt' skal du være ansat i virksomheden i Danmark, og under udsendelsen bevare en tilknytning til Danmark.  Ved en sådan tilknytning til Danmark lægges der bl.a. vægt på, at du under opholdet i udlandet er ansat af en arbejdsgiver, der udøver virksomhed i Danmark. Det betyder, at:

  • der består en arbejdsretlig tilknytning mellem den dig og arbejdsgiveren, hvilket bl.a. vil sige, at du udfører et arbejde for arbejdsgiverens regning,
  • pligten til at aflønne dig påhviler arbejdsgiveren,
  • arbejdsgiveren har beføjelser til at opsige ansættelseskontrakten over for dig og at kontrakten gælder i hele udstationeringsperioden.

Ansat i dansk datterselskab
Du anses for at være ansat i et dansk datterselskab, hvis en dansk virksomhed har bestemmende indflydelse i henhold til § 5, stk. 1, nr. 3 i selskabsloven. Det kræver normalt, at moderselskabet ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne, jfr. selskabslovens §7, stk. 2.

Hvis moderselskab ikke ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, er der alligevel bestemmende indflydelse efter §7, stk. 3, hvis moderselskabet har:

  • råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,
  • beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale,
  • beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den bestemmende indflydelse på virksomheden eller
  • råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.

Dansk filial
En dansk virksomheds afdeling i udlandet, der ledes direkte fra hovedselskabet i Danmark, og hvor afdelingen ikke er en selvstændig juridisk person, må betragtes som en filial af moderselskabet i Danmark.

 

Ophold i udlandet med henblik på erhvervskompetencegivende uddannelse

Du skal have haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før uddannelsen blev påbegyndt.

Der skal være tale om en reel kompetencegivende uddannelse. Der kan være tale om en hel uddannelse i udlandet, eller at du har taget en dansk uddannelse, hvor en del af uddannelsen er taget i udlandet. Udveksling og praktikophold, som indgår i en dansk uddannelse og som udløser ECTS-point medregnes som en del af en erhvervsmæssig uddannelse.

Da der stilles krav om erhvervskompetencegivende uddannelse, skal der være tale om en reel kompetencegivende uddannelse. Det er ikke tilstrækkeligt med sprogkurser/studier, aftenskolekurser eller lignende, da der her er tale om en generel forbedring af kundskaber, som ikke fører til et decideret uddannelsesbevis, der kvalificerer til et bestemt arbejde eller uddannelse.

Da de gymnasiale og erhvervsgymnasiale uddannelser ikke giver erhvervskompetence, kan en studentereksamen, en hh-uddannelse eller ligestillede uddannelser ikke danne grundlag for at medregne en udlandsperiode til opholdskravet.

Ophold i udlandet som forsker ved udenlandsk universitet, forskningsinstitution eller virksomhed

Du skal have haft bopæl og ophold i Danmark umiddelbart før udlandsopholdet blev påbegyndt.

Dit ophold kan sidestilles i følgende tilfælde:

  • Forskere, der er tilknyttet et dansk universitet under deres udlandsophold, ofte idet forskeren har fået et legat.
  • Forskere, der er ansat på et udenlandsk universitet i en forskerstilling, f.eks. post.doc (midlertidig ansættelse) eller en lektorstilling.
  • Ph.d.-studerende på et dansk universitet, men med et udlandsophold.
  • Ph.d.-studerende på et udenlandsk universitet.
  • Forskere ansat ved private udenlandske virksomheder i udlandet.
  • Sendelektorer på Lektoratsordningen.
  • Forskere ved en forskningsinstitution såsom et universitet, et museum eller en anden forskningsenhed, f.eks. NASA.