Rådighed & jobsøgning

Som ledig er der rigtig mange ting, du skal tænke på. Derfor står vi klar til at hjælpe dig med at bevare overblikket og få succes med din jobsøgning.

For at få dagpenge skal du gå til møder, sende papirer ind, oprette CV på jobnet.dk og meget, meget mere.

Vi kender alt til processen, og ved, at det kan føles uoverskueligt den første tid som ledig. Derfor vil vi også meget gerne hjælpe dig, og du er altid velkommen til at ringe til os, hvis du har spørgsmål til noget.

Hvad skal du være opmærksom på som ledig?
En af de ting, du skal være opmærksom på, når du er ledig, er, at du skal stå til rådighed.

Udover det, skal du også være opmærksom på at:

  • Der er noget, du skal gøre for at få dagpenge
  • Der er noget, du skal gøre for at få et job.

Disse to ting er ikke nødvendigvis det samme – men begge dele er dog lige nødvendige.

Vi anbefaler dig derfor at læse de otte tekster, som du finder her på disse sider. Når du har læst dem, er du godt klædt på til at klare din ledighedsperiode og til at få succes med din jobsøgning.

Rådighed - hvordan?

Når du modtager dagpenge, skal du stå til rådighed for arbejdsmarkedet – og det betyder faktisk flere forskellige ting for dig.

Tiden som ledig kan ofte føles forvirrende. Der er rigtig mange ting, du skal huske at gøre, og derfor kan det let komme til at føles uoverskueligt.

Vi kender processen og følelserne ved at stå uden et arbejde, og vi vil rigtig gerne hjælpe dig med at komme videre på en tryg og sikker måde. Derfor har vi samlet en række ting, som er vigtige at være opmærksom på i forbindelse med at “stå til rådighed” for arbejdsmarkedet.

  • Du skal opfylde følgende krav for at stå til rådighed
  • Vær aktivt jobsøgende.
  • Du skal være rask og i stand til at varetage et fuldtidsarbejde.
  • Søg de job, du får udleveret på Jobcentret, i DANA og hos Anden Aktør.
  • Bekræft din jobsøgning på www.jobnet.dk mindst hver 7. dag.
  • Læg dit CV ud på www.jobnet.dk senest 2 uger efter, at du er tilmeldt som jobsøgende.
  • Overhold den plan for jobsøgning, som a-kassen har udarbejdet sammen med dig.
  • Du skal møde til alle samtaler, du indkaldes til i DANA, på Jobcentret og hos Anden Aktør.
  • Sig ikke dit arbejde op, medmindre du har fundet et andet arbejde på flere timer – heller ikke selvom du er i prøvetiden.
  • Sig ikke nej til en aktivitet i ”Min plan”– heller ikke selvom du er uenig i indholdet.
  • Afbryd ikke en aktivitet i ”min plan”– heller ikke selvom det ikke fungerer for dig.
  • Du skal registrere dine jobsøgningsaktiviteter i den digitale joblog på ”Min side” i jobnet.dk
Samtaler med DANA og Jobcentret

Samtaler med Jobcentret og DANA
Du skal til samtale i Jobcentret løbende hver måned. Denne samtale skal du selv booke, når Jobcentret giver dig besked om at samtalen skal finde sted. Du får en frist på en uge til at booke samtalen. Det er vigtigt, at du overholder fristen, da du ellers vil blive afmeldt som ledig. Er der ikke umiddelbart flere ledige tider du kan booke, skal du straks tage kontakt til Jobcentret, som kan hjælpe dig med at få præsenteret flere samtaletider eller forlænge fristen.

Bliver du afmeldt som følge af, at du ikke har reageret inden for fristen, vil din gentilmelding som ledig først gennemført, når du har booket en samtale.

Fællessamtalerne, hvor du, Jobcentret og DANA, kan deltage, er ikke omfattet af ovenstående. Ved disse samtaler vil du fortsat modtage en indkaldelse til samtalen.

Samtaler, som du skal have med DANA inden for de første 6 måneder af din ledighed, er også omfattet af reglerne. Vi sender dig en besked med et forslag til dato og tidspunkt for afholdelse af samtalen. Hvis du er enig i tidspunktet, skal du ikke foretage dig yderligere, og samtaletidspunktet fastholdes. Er du derimod forhindret i at deltage i samtalen på det foreslåede tidspunkt, beder vi dig om at rette henvendelse til os inden 1 uge, så vi kan få aftalt et bedre tidspunkt.  Det er vigtigt, at du reagerer inden for fristen oplyst i beskeden, hvis det foreslåede tidspunkt for samtalen skal flyttes, idet det i modsat fald kan få konsekvenser for din ret til dagpenge. 

Tæt kontakt med DANA
Hvis du bliver ledig, skal du til samtaler hos DANA, Jobcentret og visse tilfælde også hos Anden Aktør for at have ret til dagpenge.

Inden for 2 ugers ledighed skal du til CV-samtale i DANA. Vi skal introducere og påbegynde din personlige plan i samarbejde med dig. Planen skal afdække dine jobmuligheder, evt. ønsker til kurser og aftale nogle jobsøgningsaktiviteter med dig. Vi skal også godkende dit CV i jobnet.dk.

Inden for de første 6 måneder af din ledighedsperiode skal vi holde 2 rådighedssamtaler med dig. Vi skal følge op på din plan, herunder din jobsøgning samt aftale nye jobsøgningsaktiviteter.

Efter 6 måneders ledighed skal vi løbende kontrollere dine jobsøgningsaktiviteter i din joblog i jobnet.dk, og ved tvivl om din rådighed, vil du blive indkaldt til en rådighedssamtale hos DANA.

Tæt kontakt med jobcentret
I de første seks måneders ledighed vil der være en tæt kontakt mellem jobcentret og dig, hvor du skal deltage i en månedlig samtale med Jobcentret. DANA kan deltage i den samtale, der afholdes i 5. eller 6. måned, hvor du er ledig. Det er op til dig at vurdere, om der er behov for DANAs deltagelse i samtalen.

Efter 6 måneders ledighed skal du til samtale hver 3. måned i jobcentret.

Efter 16 måneders ledighed skal du i et særligt tilrettelagt og intensivt forløb, der starter med en samtale i jobcentret, hvor DANA kan deltage, hvis du skønner det nødvendigt. Dit forløb kan bestå i tildeling af en personlig jobformidler, eller en kombination af hyppigere samtaler og virksomhedsrettede tilbud. Jobformidleren vil sammen med dig opsøge relevant virksomheder med henblik på at finde et konkret job.

Vi har erfaret, at du får mest ud af disse samtaler, hvis du ser dem som en mulighed for at få hjælp og støtte i din søgen efter et arbejde. Her kan du læse mere om, hvor og hvornår du som udgangspunkt skal til samtale.

Hvis du ikke møder

Der er mødepligt til de samtaler, som du indkaldes til hos os, Jobcentret og Anden Aktør. Det er derfor utrolig vigtigt, at du husker vores aftaler.

Møder du ikke til en samtale, har det konsekvenser for din ret til dagpenge. Er det en samtale hos os i DANA, så ringer vi til dig, for at høre, hvad der er sket. Og kan vi ikke træffe dig, sender vi dig et brev.

Det første, du skal gøre, hvis du opdager, at du har misset et møde, er at ringe til det sted, hvor mødet skulle have været afholdt.
Var det på Jobcentret, skal du derfor ringe til dit Jobcenter.

Derefter ringer du til os og forklarer, hvad der er sket. Det er meget vigtigt, at du altid giver os besked. Du mister nemlig dagpenge fra den dag, du missede mødet til den dag, du kontakter det sted, hvor du ikke kom til samtalen.

Gentagne udeblivelser
Hvis du gentagne gange ikke kommer til et møde, kan det være relevant at vurdere din rådighed for arbejdsmarkedet. Det betyder, at vi går ind og ser på, hvorvidt du rent faktisk er i stand til at overtage et arbejde med dags varsel – og, om du i det hele taget er i stand til at komme til de møder og aktiviteter, du bliver indkaldt til. Er det ikke tilfældet, mister du retten til dagpenge.

Det er derfor uhyre vigtigt for dine dagpenge, at du husker dine møder med os, Jobcentret og Anden Aktør.

 

Dit helbred

Du kan kun få dagpenge, når du er rask. Det betyder, at du skal være i stand til at varetage et fuldtidsarbejde på almindelige vilkår.

Vi vil alle sammen helst være friske og raske, men sommetider må vi også indse, at kroppen har visse begrænsninger.

Her finder du en række gode råd til, hvordan du kan beholde dine dagpenge, selvom du ikke kan varetage alle job på grund af dit helbred.

Eksempel:
Johannes har haft sin egen murerforretning, men fik en diskusprolaps. Det betød, at han lukkede virksomheden. Lægen har nu givet Johannes det råd at finde et andet job end murer, da det er et meget rygbelastende arbejde.

Johannes skal i en sådan situation nævne tre andre jobområder, som han kan arbejde inden for. Han skal vælge 3 områder, fordi han skal søge bredt, og fordi det er nye områder, hvor han typisk ikke har erfaring. I Johannes tilfælde kunne de nye områder fx være job i et byggemarked, medhjælper i et fritidshjem etc.

Et gennemgående krav er, at det skal være realistisk og seriøst.

Realistisk jobsøgning

Når vi vurderer, om din jobsøgning er realistisk, ser vi på to ting: Kan du klare jobbet helbredsmæssigt? Og har du den uddannelse og erhvervserfaring, der skal til for at klare jobbet?

To eksempler på urealistisk jobsøgning:

  • Dorthe har haft en rygskade, er behandlet og genoptrænet. Dog har hendes læge vejledt hende om ikke at tage rygbelastende arbejde. Alligevel søger hun job som murerarbejdsmand.
  • Arne søger job som læge på Rigshospitalet, men har ikke nogen uddannelse.

Seriøs jobsøgning

Seriøs jobsøgning betyder, at der skal være reel mulighed for at få jobbet. Fx betragtes det som useriøs jobsøgning, hvis du søger job som beskæftigelsesminister eller astronaut.

Brancheskift

Har du brug for et brancheskift på grund af dit helbred, skal vi altid have besked om det. Vi skal have oplysninger fra din læge om det, så vi kan give beskeden videre til Jobcentret.

Har du spørgsmål? Vi vil gerne hjælpe og rådgive dig alt det, vi kan. Du er altid velkommen til at ringe og få en snak om din konkrete situation.

 

Jobsøgning

Når du er ledig, skal du være aktivt jobsøgende for at få dagpenge.
Her får du vores bud på, hvordan du søger job, så du har ret til dagpenge og samtidig får succes med din jobsøgning.

Du skal registrere din jobsøgning hver uge i den digitale joblog på jobnet.dk. Du kan finde jobloggen på "Min side" på www.jobnet.dk

Kort fortalt skal din jobsøgning være realistisk, seriøs og intensiv.

”Realistisk”
betyder, at du er i stand til at varetage de job, du søger. Du skal kun søge jobs, som du kan matche med dit helbred og dine kvalifikationer. Har du fx en helbredsmæssig begrænsning, som betyder, at du ikke kan klare tunge løft, skal du sortere de job fra, som indebærer tunge løft.

”Seriøs” betyder, at du søger på den måde, der er almindeligt inden for branchen. Nogle stillinger kan søges ved personlig eller telefonisk henvendelse, mens andre kun kan søges ved skriftlig ansøgning. Du skal søge jobbet på den måde, det fremgår af jobannoncen.

”Intensiv”
betyder, at du skal søge job hver uge - og gerne flere job hver uge.

Derudover skal du være opmærksom på, at:

  • Der er noget, du skal gøre for at bevare din ret til dagpenge
  • Der er noget, der er smart at gøre for at få et job.

Det skal du gøre


  • Søge job hver uge
  • Søge på konkrete ledige job. Det kan være job, som er opslået på jobindex.dk, jobnet.dk, i aviser eller andre steder. Det kan også være et ledigt job, som nogen i dit netværk har fortalt dig om.
  • Søge fuldtidsarbejde
  • Søge bredt fagligt, også uden for din egen branche
  • Søge bredt geografisk. Du skal acceptere op til tre timers transporttid om dagen.

Det er smart at gøre
Det er rigtigt smart at bruge dit netværk, når du søger job. Der kan nemlig være rigtig mange ansøgere til de opslåede stillinger, og det er ikke unormalt med 3-400 ansøgere til kun én stilling. Det kan derfor være vanskeligt at skille sig ud fra mængden, uanset hvor meget du gør ud af din ansøgning,

Undersøgelser viser desuden at ca. 75% af de ledige job på arbejdsmarkedet aldrig bliver annonceret. Arbejdsgiveren finder frem til den nye medarbejder via sit netværk eller ved at kigge i bunken af uopfordrede ansøgninger, som han/hun har modtaget.

Du kan læse mere om, hvordan du søger job via dit netværk på "Brug dit netværk".

Du kan også læse mere om dine muligheder for at bruge din jobsøgning fremadrettet i "Den gode ansøgning" og ”CV – Sådan!”

 

 

Den gode ansøgning

En god ansøgning er helt essentiel, når du søger job.

Din ansøgning er en salgstale. Det, du skriver i den, skal overbevise arbejdsgiveren om, at det lige netop er dig, der skal til jobsamtale. Derfor har det stor betydning, hvad du fortæller om dig selv.

Arbejdsgivere får mange ansøgninger. Det er derfor langt fra sikkert, at de læser hele din ansøgning. Mange læser måske kun de første fem linjer, og hvis ikke de er blevet interesserede her, så tager de fat i den næste i bunken.

Opbyg din ansøgning i fire afsnit og lav overskifter, så det bliver overskueligt.

Vi anbefaler dig at følge denne guide, når du skal skrive din ansøgning.

4 steps guide

CV - Sådan

Dit CV er afgørende for dine fremtidige jobmuligheder. Her kan du læse om CV på jobnet.dk, og det CV som du vedlægger din ansøgning.

CV på jobnet.dk
Når du har tilmeldt dig Jobcentret, skal du inden tre uger oprette dit CV på jobnet.dk . Udover det, skal vi godkende CV’et, hvilket sker i forbindelse med et CV- og vejledningsmøde.

For at vi kan godkende dit CV, skal det opfylde disse mindstekrav:

  • Alle felter skal være udfyldt
  • Dit telefonnummer eller din e-mail adresse skal være synlig for arbejdsgiver
  • Det skal fremgå, hvor i landet du bor – det viser du ved at gøre dit postnummer synligt for arbejdsgiver
  • Oplys om din tidligere beskæftigelse 5-10 år tilbage. Perioder, hvor du har haft din egen virksomhed, er meget relevante her
  • Oplys 2-3 områder som du søger job inden for. Mindst et område skal være med gode beskæftigelsesmuligheder.
  • Der skal være en sammenhæng imellem din erhvervserfaring, uddannelse og det, du søger job som
  • Under ansættelsesvilkår skal du angive, at du søger fuldtidsjob på almindelige vilkår

CV – bilag til din ansøgning
Når du sender en ansøgning, er det vigtigt, at du også vedlægger dit CV. Et CV er en slags oversigt, der viser, hvordan dit liv har formet sig med særlig fokus på arbejde og uddannelse.

Hvordan skal dit CV se ud?
Et CV er personligt, og derfor er der ikke nogen regler for, hvordan det skal se ud. Overordnet set findes der dog to forskellige typer CV.

  • Kompetence CV’et

    Her beskriver du, hvad du kan. Dvs. hvilke kompetencer du har og hvilken erhvervserfaring, du har opnået gennem årene.
  • Det kronologiske CV

    Her fokuserer du på årstal og datoer. I kronologisk rækkefølge fortæller du om din uddannelse og erhvervserfaring.

Målret dit CV
Du skal målrette dit CV til de stillinger, du søger. Det er lettest at målrette et kompetence CV. Det kronologiske CV er nemlig bundet af årstal.

På et kompetence CV er det muligt at fokusere på netop de kvalifikationer, der efterspørges – fx ved at placere dem øverst i CV'et.

Eksempel:
Du søger et job, hvor det i jobannoncen fremgår tydeligt, at de foretrækker en person med bred erfaring inden for branchen.

Du placerer din erhvervserfaring øverst i dit CV – og nedenunder kommer din uddannelsesmæssige baggrund.

Dit CV skal give læseren et billede af, hvem du er, og hvad du kan. Overskuelighed er derfor en meget afgørende faktor.

Du kan få hjælp til at skrive dit CV på www.tekstmaskinen.net. Her finder du også eksempler på begge typer CV.

Har du brug for sparring på dit CV, hjælper vi dig også gerne. Ring til os – så aftaler vi, hvordan vi bedst kan hjælpe dig.

 

Brug dit netværk

Undersøgelser viser, at ca. 75 % af alle ledige job i Danmark aldrig bliver slået op. De bliver i stedet besat gennem netværk og uopfordrede ansøgninger.

Lovgivningen kræver, at du skal søge på opslåede job. Det er dog ikke sikkert, at du får et job af at gøre det. Der er nemlig ofte rigtig mange, der søger de opslåede job.

Hemmeligheden ligger i at søge jobbet, før det bliver slået op, så du slipper for den hårde konkurrence med alle de andre ansøgere. Og det er her, at evnen til at udnytte de muligheder, der findes i dit netværk, bliver helt essentiel.

Her får du en række gode råd til, hvordan du kan bruge dit netværk aktivt i din jobsøgning.

Kontakt tidligere samarbejdspartnere
Som selvstændig har du måske haft nogle samarbejdspartnere. Det er en god idé at kontakte disse for at høre, om de har kendskab til nogen i deres netværk, som kan hjælpe dig.

Kontakt tidligere arbejdsgivere
Arbejdsgivere ved, hvad der foregår i branchen, og de har ofte et netværk, som du måske kan få hjælp igennem. Du kan spørge om to ting, når du kontakter dem:

  • Har de et job, du kan få?
  • Kender de nogen i deres netværk, som evt. kan hjælpe dig?

Kontakt tidligere kolleger
Dine tidligere kolleger kan holde dig ajour med, hvordan det går med ordrebogen i firmaet, fx hvis der kommer en ny stor ordre. Den viden er vigtig for dig, da du straks kan tage kontakt til dem og søge job, før de slår en stilling op. Mange arbejdsgivere er interesseret i at slippe for det store arbejde med behandling af 3-400 indkomne ansøgninger, og de vil derfor ofte være tilbøjelige til at vælge dig, hvis du lige har henvendt dig, og du ellers ser ud til at passe ind i jobbet.

Kender du nogen, der kender virksomheden?
Når du søger et job, der er slået op på internettet eller i avisen, er det en god ide at undersøge, om nogen i dit netværk har en relation til virksomheden. Kender du fx nogen, der arbejder i virksomheden, som du kan henvise til? Prøv også at søge på virksomhedens navn på LinkedIn eller Facebook. Måske finder du noget interessant her?

Styrk dit netværk med virksomhedspraktik
Måske synes du, dit netværk smuldrer, mens du går ledig. Sådan behøver det dog ikke at være, og en måde at styrke dit netværk på er ved at skaffe en eller flere virksomhedspraktikker.

Det kan du fx gøre ved at finde 10 virksomheder, hvor du gerne vil arbejde. Herefter kan du kontakte dem systematisk, og spørge om de har et job. Hvis de siger nej, spørg dem da, om det er muligt at komme i virksomhedspraktik hos dem.

Ideen er at få oparbejdet en positiv kontakt til medarbejdere og chef på arbejdspladsen. Når praktikken nærmer sig sin afslutning, kan du spørge chefen, om han evt. kender nogen i sit netværk, der kan hjælpe dig, hvis han ikke har et ledigt job til dig.

Efter praktikken skal du sørge for at holde kontakten til stedet.

VIGTIGT! Hvis du får en aftale om virksomhedspraktik, kan du få dagpenge i op til 4 uger af praktikperioden. Praktikaftalen skal desuden fremgå af en jobplan, som laves i samarbejde med Jobcentret. Du kan altså ikke frit være i virksomhedspraktik og samtidig modtage Dagpenge uden at jobcentret er med inde over aftalen.

Brug af sociale medier
Det kan være svært at holde kontakt med mange mennesker, men der findes forskellige sociale medier, som kan være dig til hjælp, fx Facebook  og LinkedIn.

Facebook er oftest venne- og familieorienteret, mens LinkedIn er mere arbejdsrelateret.

Det er smag og behag, hvad du er mest til, men fakta er, at det er en måde at holde lidt kontakt til personer, du ikke længere naturligt ser i din hverdag.

Fordelen ved de sociale medier er, at relationer, som før var usynlige, pludselig bliver synlige. Fx kan du se, hvem dine venner kender. Måske kender de den person, du skal til jobsamtale hos? Eller måske ligger vedkommendes CV på LinkedIn?

Uopfordret jobsøgning
Du kan også søge uopfordret. Desværre får arbejdsgivere så mange uopfordrede ansøgninger, at de ofte ikke svarer på dem.

Når du søger uopfordret, er det en god ide at gøre følgende:

  • Gør det i sammenhæng med, at du ønsker at styrke dit netværk med virksomhedspraktik.
  • Tag personlig kontakt til virksomheden, inden du sender ansøgningen. Få et navn oplyst, som du kan attestere ansøgningen til.
  • Undersøg om der er nogen i dit netværk, der kender noget til virksomheden. Du kan evt. slå virksomhedens navn op på LinkedIn.