Fakta om DANA

For mere end 40 år siden skabte vi – måske som de første i verden – en a-kasse for selvstændige.

Vi gjorde det for, at selvstændige skulle opnå den samme tryghed som almindelige arbejdstagere, hvis uheldet var ude og forretningen måtte lukke. Siden da har vi skabt et stærkt system, der kan hjælpe dig i gang igen, hvis din drøm brister.

Du er én af Danmarks modigste
For os er selvstændige nogle af Danmarks modigste mennesker, som fortjener de bedst mulige vilkår for at udvikle de gode ideer. Som selvstændig er du nemlig med til at skabe grundlaget for den udvikling, hele samfundet bygger på. Og vi brænder for at understøtte dine ambitioner.

Vores mål er at være et hus fyldt med kompetencer og konkrete ydelser, som du kan bruge i udviklingen af din virksomhed. At være selvstændig betyder nemlig ikke, at du skal kunne alting selv.

Brug os til at styrke din forretning
Den gode idé er naturligvis stadig kernen i din virksomhed, men rundt om idéen er der næsten altid behov for en lang række andre stærke kompetencer. Og netop her kan vi hjælpe dig, så du kan dedikere al din energi til det, der er vigtigt for dig – din forretning.

Her er et udpluk af vores tilbud til dig:

Forsikring som indeholder tryghed via arbejdsløshedsforsikring og andre statsstøttede ordninger – men også gennem tilpassede forsikringsløsninger til virksomheder.

Kontante fordele som er tilpasset dine behov som selvstændig – dette inkluderer tilbud fra professionelle leverandører, som kan spare dig både penge og tid.

Rådgivning som er baseret på en palette af erfaring, ekspertviden og services, der kan vise vejen i udviklingen af din virksomhed – men som også indeholder viden om, hvordan du kommer videre, hvis din virksomhed er truet af lukning.

Kurser & workshops der kan styrke dig i alt det du ikke allerede er ekspert i.

Netværk med ligesindede som tager udgangspunkt i vores store medlemsbase, og skaber partnerskaber, der giver øget dynamik til selvstændige virksomheder i form af nye forretningsmuligheder