Vores historie

Vi har kæmpet for dine rettigheder som selvstændig siden 1976, men vi er langt fra færdige. Så længe der er selvstændige, er der nemlig også behov for en stærk a-kasse, der kan støtte virksomheder i alle faser af deres udvikling. Det gør vi i DANA.

Da vi grundlagde vores a-kasse for selvstændige den
18. november 1976, var det med en følelse af, at de selvstændige var blevet forladt.

Vi brændte for, at selvstændige skulle have samme rettigheder på arbejdsmarkedet som lønmodtagerne, og den dag i dag har vi det på samme måde. Det er stadig denne ild, som holder os i gang.

Stor efterspørgsel fra start
Allerede dengang mærkede vi en stor efterspørgsel, og i løbet af det første år fik vi 6.000 medlemmer. Vi er vokset støt lige siden, og efter vores 1-års fødselsdag flyttede vi i egne lokaler på Nyelandsvej 2B, Frederiksberg. Efterfølgende er vi vokset ud af flere kontorer, før vi indfandt os på Vibevej 11 i Københavns Nordvest-kvarter.

For at matche vores nye visioner og stræben efter at kunne tilføre endnu flere kompetencer til vores medlemmer har vi siden skabt et nyt hus i Værløse – og på Kirke Værløsevej 34 fortsætter vi kampen.

Vi kæmper stadig for de selvstændiges rettigheder, men også for at kunne tilbyde dig ydelser, der kan bidrage til din forretning. Vi vil være de selvstændiges bedste ven og medspiller.

I DANA er vi nemlig selvstændige sammen.