Dana Krisehåndtering

Er din virksomhed i krise? Det bedste, du kan gøre, er at få kvalificeret hjælp til at klare skærene, så du trygt kan fortsætte dit erhvervseventyr.

I DANA kan vi også hjælpe dig, hvis din virksomhed er i krise. Vi samarbejder med Early Warning, som tilbyder kriseramte virksomheder rådgivning, inden det er for sent, og forretningen må lukke.

Hvis krisen melder sig, er det dog stadig en god ide at tale direkte med os på et så tidligt stadie som muligt. Jo tidligere du involverer os, desto hurtigere kan vi nemlig sørge for at sikre dig på den bedst tænkelige måde.

Hvad er Early Warning?
Early Warning er en ordning, som henvender sig til små og mellemstore virksomheder, der enten er i krise eller på vej til det. Ordningen støttes af staten, og gennemføres i samarbejde med de regionale væksthuse. Her yder et netværk af erfarne erhvervsrådgivere og frivillige rådgivere uvildig sparring og vejledning.

Early Warning skal ikke erstatte virksomhedens nuværende rådgivere, såsom advokat, revisor og bank, men derimod supplere disse.

Dit udbytte af Early Warning
Når en virksomhed kommer i krise, kan det få fatale konsekvenser for både virksomheden, ejeren og familien. Med Early Warning kan du enten sikre, at virksomheden kan fortsætte, fordi der bliver grebet ind i tide, eller du kan få hjælp til afvikling, så du ikke fastlåses i dine videre handlemuligheder.

I Holland har det vist sig, at det er muligt at hjælpe over 50% af de kriseramte virksomheder, så de enten undgår konkurs eller ligefrem forbedrer deres økonomiske resultat.

Læs mere på earlywarning.dk

Vejen til succes

Som medlem får du Danmarks bedste online ekspertforum for selvstændige - gratis.

Læs mere
Bliv medlem af DANA

Bliv medlem af DANA – Danmarks eneste a-kasse kun for selvstændige.

Læs mere