Regnskab og offentlige krav

Regnskab og bogføring volder ofte mindre erhvervsdrivende store problemer. Det kan derfor være en god løsning at hyre professionelle til at ordne det for dig, så du i stedet kan fokusere på det, du gør bedst.

For at få virksomheden til at hænge sammen er regnskaberne nødt til at være i orden. Det kan dog være en utrolig tidskrævende proces, hvis man ikke er skolet inden for faget, og ofte kan tiden bruges langt mere fornuftigt. Tænk bare på, hvor mange kunder du kunne have ringet til på den tid, det tager at lave moms.

Af lige netop denne grund er vores erfaring, at det ofte kan være en profitabel løsning at få eksterne revisorer eller bogholderfirmaer til at tage sig af regnskaberne. Så kan du nemlig frigøre en masse dyrebar tid, som du i stedet kan bruge på din virksomhed, dine ansatte og dine kunder.

Kend reglerne hvis du gør-det-selv
Det er naturligvis også en mulighed at klare bogføring og regnskab selv. Vælger du denne løsning, så er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i begge ting. Det er nemlig den eneste måde, hvorpå du kan overholde reglerne omkring årsregnskab, fakturering og momsberegning – og dermed undgå bøder og påtegnelser fra SKAT.

Et andet godt råd er at opbygge en sund praksis for bogføring, så du lettere kan holde styr på de faste regninger og fakturaer, der skal betales til leverandører.

Du skal også huske løbende at gemme dine bilag (min. 5 år) og have styr på, hvor meget du skylder i moms, så du kan udarbejde et korrekt årsregnskab. I sidste ende er det nemlig dit ansvar, at regnskabet er i orden.

I DANA samarbejder vi med Regnskabsskolen, som blandt andet kan hjælpe dig med at lære basal regnskabsføring og administration.

Bliv medlem af DANA

Bliv medlem af DANA – Danmarks eneste a-kasse kun for selvstændige.

Læs mere
Regnskabsprogram

Som medlem af DANA kan du få rabat på Billy, dansk online regnskabsprogram.

Læs mere