Få succes med én ting ad gangen - gratis e-bog

Oplever du nogle gang, eller måske tit, at du er bagud med din to-do-liste?

Du når knap nok at blive færdig med det ene projekt, før du skal i gang med det andet. Og du oplever flere gange, at dine projekter ikke bliver helt, som du gerne vil have det, fordi du løser det sidste for tæt på deadline.

Den gode nyhed er, at det er godt, at du formår at sætte så mange projekter i gang.

Den dårlige nyhed er, at du netop ikke når i mål, fordi du har gang i mere, end du kan nå at gøre ordentligt.

Og endnu en god nyhed er, at du kan få meget mere ud af alt det, du sætter i gang, hvis du organiserer dine projekter og din tid anderledes. Med benhård prioritering kan du sagtens få meget mere ud af dine projekter.

Det kan du læse meget mere om i den spritnye bog ”Få succes med én ting ad gangen M.O.N.O.T.A.S.K.I.N.G i virksomheden” af Majbritt Lund.

For den helt nye selvstændige er bogen en god hjælp til at komme godt fra start og springe en masse fodfejl over. Men også for erfarne selvstændige er der god hjælp at hente. I sin rådgivning har Majbritt registreret, at mange selvstændige nemt kan opjustere deres professionalisme – og dermed få lettere ved at tiltrække kunder og tage sig bedre betalt.

Nogle af rådene kan virke så banale, at de næsten virker overflødige, men ikke desto mindre er det et faktum, at mange selvstændige kunne rykke adskillige kvantespring ved eksempelvis at få lavet en professionel hjemmeside én gang for alle, besvare telefon og mails hurtigt, være bevidste om, hvad de bruger deres tid på og omgive sig med mennesker, der tror på succes.

Du kan hente bogen her og frygt ikke, du bliver ikke begravet i en masse info, du alligevel ikke kan nå at læse. For helt i bogens ånd får du kun ét kapitel ad gangen.

Om forfatteren
Majbritt Lund er uddannet journalist og har selv drevet kommunikationsvirksomhed i otte år. Hun har specialiseret sig i at hjælpe mindre virksomheder med at tjene flere penge og holder foredrag, kurser og webinarer om salg og markedsføring og rådgiver selvstændige 1:1.