Find din selskabsform

Når du starter egen virksomhed, skal du beslutte dig for, hvilken virksomhedstype der passer dig bedst. Få en kort introduktion her.

De mest almindelige virksomhedstyper er:

  • Enkeltmandsvirksomheden
  • Interessentselskabet (I/S)
  • Anpartsselskabet (ApS)
  • Aktieselskabet (A/S)

Spørgsmålet er, hvordan du afgør, hvilken slags virksomhed, du skal starte. Som udgangspunkt kan du se på, om du planlægger at eje virksomheden alene eller sammen med andre. Noget af det, der adskiller de forskellige slags virksomheder, er nemlig, hvor mange ejere virksomheden kan have.

En enkeltmandsvirksomhed har, som navnet siger, kun én ejer, mens et anpartsselskab og aktieselskab kan have både én og flere ejere. Et interessentselskab, derimod, kan kun ejes af flere.

Dit valg af virksomhedsform afhænger i høj grad af, hvilken grad af risiko og engagement du er interesseret i. For en anden forskel på de nævnte virksomhedstyper er, hvem der hæfter, hvis virksomheden ikke lever op til sine forpligtelser, og fx undlader at levere en kundes varer.

I enkeltmandsvirksomheden og interessentselskabet er det ejerne, der hæfter personligt, mens du i anpartsselskabet og aktieselskabet kun hæfter med det, du har indskudt i virksomheden.

Du kan registrere din virksomhed hos CVR

Bliv medlem af DANA

Bliv medlem af DANA – Danmarks eneste a-kasse kun for selvstændige.

Læs mere
Kurser og workshops

Hop med på vognen og styrk din forretning gennem målrettede kurser og workshops.

Læs mere